Hvad er en skole?

Det er verdens bedste spørgsmål.

Var det et svar?

Ja, på en måde. En skole er spørgsmålenes sted. Det bedst tænkelige sted for spørgsmål; børnenes spørgested.

Børn stiller spørgsmål, som knytter sig til det, de står i ”her og nu”. Lærerens opgave er at åbne elevernes øjne for, hvor spørgsmålene gemmer sig – og hvorfor svarene er svære og vigtige!

Børn stiller spørgsmål, når de møder verden. Så hvorfor ikke lade skolen være et sted, hvor børn og voksne møder den konkrete verden, de skal undersøge? Hvorfor ikke lade skolen være flere ”steder”?

Hvor lærer man mest, og hvor lærer man bedst – både om sig selv og om alt i verden?

Mange steder, må svaret være. Ikke blot i et klasselokale, men også uden for lokalet – i skolens andre rum, uden for skolen, i byen, i skoven, ved søen, hos erhvervsmanden og på museet. Vi mennesker lærer af at bevæge os, flytte os, og hele tiden vende hjem igen med nye indtryk, ny viden og nye oplevelser.

Klasselokalet er stadig skolens vigtigste rum, men som udeskole samler vi viden og inspiration andre steder, vi bruger vores sanser, vores benmuskler, vores evne til at bevæge os i flok over tid og afstande – og når vi står midt i en skov, så kan vi pludselig se noget andet, gøre noget mere. Vi bliver inspireret.

Den friske luft skærper vores sanser, vi tænker og husker med hele kroppen. Åen inspirerer til en historie om tre bukke, der skal over til det grønne græs på den anden side. Broen inspirerer til at undersøge geometriske figurer. Når vi skal forklare os over for nogen uden for skolen, der ikke snakker så godt dansk, så forstår vi hvad sprog betyder. Sprog blev vigtigt. Konkret og brugbart, og vi kan gå "over broen" til den anden.

Uden for skolens klasselokale er der ilt til hjernen, højt til loftet og et utal af muligheder – hvis man tænker lidt anderledes om, hvor skole og fag kan foregå. Det barn, der har fundet arealet af en trekant med hjælp fra kammerater, pinde og snore på en stor græsplæne, det barn forstår ofte bedre; ½ gange højde gange grundlinje. Måske kender I det fra egne byggeprojekter; pludselig står man med pytagoras sætning foran sig og har brug for den sidelængde. Strikketøjet åbner øjnene for mønstre og talrækker. Talen til festen giver ordene luft under vingerne – ord kan bruges. Det giver motivation, hvilket er altafgørende for vores børn og unge mennesker.

Det er ikke bare noget, vi siger. Der er masser af forskning, der peger på behovet for at lære ”med fingrene i skidtet”. Og når man så har været ”ude”, så trækker man erfaringerne med ”hjem” i klasselokalet, for her kan man for alvor tænke over det, man har set og lært. Man kan sætte ting i system, beskrive, fordybe sig, søge mere viden, diskutere og fremlægge for hinanden.

Det hele er noget, elever kan lære. Det er en måde at gå i skole på, som fordrer selvdisciplin, samarbejde, holdånd og disponering af tid og opgaver i varierende situationer. Og eleverne kan lide det, det giver så god mening. At være i bevægelse skaber ro. Der er brug for det.

Fjelstervang Skole garanterer, at alle fag og alle klasser arbejder med udeskole. Det er også en måde at holde sig skarp som lærer, at man med jævne mellemrum overvejer: hvordan kunne jeg også åbne dette faglige område op for mine elever? Opgaven er hele tiden at arbejde inden for rammerne af folkeskolens fine formål – og fagligt skal det give mening, eleverne skal lære noget, de faglige mål skal indfris på bedst mulig vis – men gerne på en anderledes måde. Vi laver udeskole, fordi vi tror det er bedre end at lade være. Vi gør det kun, når det løfter udbyttet af undervisningen. Det er ikke ideologi, det er sund fornuft.

Ud over at arbejde med udeskole generelt, så har vi også forpligtet os på at udarbejde en særskilt årsplan, som kort og godt viser, hvordan udeskole ser ud i praksis – vi har lavet en udeskole-årsplan, og den kan du se i menupunktet herunder.